STORKØBENHAVN

 

STORT “ANSVARLIGT” UDSALG PÅ VORES HJÆLPEMIDLER TIL MENNESKER MED HANDICAP

Vi holder et ganske særligt udsalg – 50 % på 2. sorteringsvarer og 30 % på rester af 1. sorteringsvarer.

Huset Venture bygger på både social og miljømæssig ansvarlighed. Vores sociale ansvarlighed handler om, at vores medarbejdere næsten alle er på nedsat tid på grund af enten sygdom, ulykke eller handicap. Herudover har vi personer i arbejdsprøvning, praktik, afklaringsforløb mv. Vores miljømæssige ansvarlighed handler om at udnytte råvarer og ressourcer bedst muligt. Og derfor holder vi nu udsalg.

Som en del af de ansattes oplæring på systuen bliver der bl.a. syet hagesmække og spisestykker. Vi skal alle lære og i den forbindelse bliver der selvsagt fra tid til anden produceret 2. sorteringsvarer. Det er produkter med mindre skønhedsfejl, men i samme gode materiale – produkter der selvfølgelig skal bruges!

Derfor har du nu mulighed for at gøre et godt køb på vores store 2. sorteringsudsalg, som løber frem til 20. februar 2017 eller så længe lager haves. Vi giver 50 % af normalprisen på alt 2. sortering og oven i hatten får du den billigste gratis, hvis du køber 6 stk. eller mere. Billigere kan det ikke gøres!
Desuden sælger vi enkelte restpartier med 30 % rabat.

Se listen med 2. sortering og 1. sortering her. Kom forbi vores showroom på Telegrafvej 4 i Ballerup – eller ring til os for køb på 4213 3090.