Alle interesserede er velkomne til åbent hus 2. september.
I år har vi noget helt særligt at fejre – Huset Venture på landsplan fylder 25 år, og du er hermed inviteret til vores jubilæum i Huset Venture Kolding.
Til jubilæet kan du se en virksomhed med et højere formål i drift. Ja – det med ”et højere formål” lyder måske lidt højtravende, men ikke desto mindre er Huset Venture en virksomhed, der helt konkret arbejder med et socialt formål. Vi ansætter udelukkende mennesker i fleksjob pga. skjult eller synligt handicap.
KOM OG VÆR MED
Tirsdag d. 2. september 2025
Klokken 09.00 – 13.00
Huset Venture Kolding,
Dieselvej 9, 6000 Kolding
Du er velkommen til at komme, når det passer dig – og blive så længe, du har lyst. Vi har gjort os umage for at skabe en afslappet og nærværende ramme, hvor du kan møde både medarbejdere, ledelse og øvrige gæster fra det lokale erhvervs- og netværksliv.
Kom og oplev socialøkonomi i praksis, hvor vi viser vores afdelinger frem: Pakkeri & Montage, recycling & design, Møbellager og Job & Udvikling.
Der vil være god kaffe og lidt til ganen, mulighed for netværk og dialog og løbende rundvisninger i små grupper. På dagen vil der være gode tilbud, en konkurrence med spændende gevinster og måske du finder
inspiration til bæredygtige firmagaver, I kan bruge i jeres virksomhed.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
TILMELDING
Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig senest fredag d. 29. august
mail: kolding@husetventure.dk





