brugt IT-udstyr, ole larsen, esg, huset venture, it-genbrug

AARHUSIANSK TRANSPORTFIRMA VÆLGER HUSET VENTURE TIL GENBRUG AF DERES IT-UDSTYR

Firmaet Ole Larsen vægter bl.a. Huset Ventures store sociale ansvar …

Den anerkendte transportvirksomhed ”Ole Larsen” får – som alle andre danske virksomheder – i løbet af et år adskillige opkald fra firmaer, der har specialiseret sig i at aftage og opdatere IT-udstyr. Recycling-branchen er nemlig konstant på udkig efter brugt IT-udstyr. Men et opkald fra Huset Ventures IT-Genbrugsafdeling skilte sig så meget ud, at firmaet har valgt at indgå samarbejde med netop Huset Venture.

– Vi er jo som transportvirksomhed med vores mere end 120 lastbiler naturligvis med til at udlede CO2, og derfor er vi altid på jagt efter ”kompenserende” indsatser, der kan bidrage til at gøre vores virksomhed mere bæredygtig – gerne på flere områder. Derfor var vi ekstremt lydhøre, da vi blev kontaktet af en sælger fra Huset Venture, der kunne fortælle om Huset Ventures sociale bæredygtighed opnået ved at ansætte mennesker i fleksjob, samt om Huset Ventures miljømæssige bæredygtighed bl.a. opnået ved at opdatere brugt IT-udstyr eller skille det ad og genbruge råmaterialerne, siger IT-ansvarlig Karina Damgaard.

For ”Ole Larsen” er der – udover den miljømæssige bæredygtighed – kommet yderligere fokus på den sociale bæredygtighed, da virksomheden allerede er i gang med den såkaldte ESG-rapport, der bliver en del af virksomhedens bæredygtighedsrapport. ESG kræver afrapportering på bl.a. det sociale og det miljømæssige område. Der er internt hos ”Ole Larsen” i forvejen stort fokus på virksomhedens sociale ansvar overfor egne ansatte, men ved at vælge Huset Venture som aftager af brugt IT-udstyr kan ”Ole Larsen” være med til at tage et yderligere socialt ansvar i lokalsamfundet.

– Vi er stolte af at samarbejde med Huset Venture. Dette partnerskab gør det muligt for os ikke kun at reducere vores miljøpåvirkning, men også at støtte op om et vigtigt socialt formål. Det er en win-win-situation for både miljøet, samfundet, det enkelte menneske og os som virksomhed, siger Heidi Lyder Veedfald, ESG-ansvarlig i ”Ole Larsen”.

Valget af Huset Venture er et strategisk skridt i ”Ole Larsen”s ambition om at fremme bæredygtighed, og samarbejdet illustrerer tydeligt, hvordan erhvervslivet kan tage konkrete skridt mod en mere bæredygtig fremtid og samtidig støtte inklusion på arbejdsmarkedet.

Udover det sociale og det miljømæssige har ”Ole Larsen” naturligvis høje krav til Huset Ventures håndtering af datasikkerhed, og også dette aspekt er der fuld fokus på i Huset Venture, der lever op til alle datatilsynets krav på området.

Læs evt. mere her https://husetventure.dk/aarhus/it-genbrug/it-genbrug-erhverv/datasletning-erhverv/

brugt IT-udstyr, ole larsen, esg, huset venture, it-genbrug