fleksjob regnskabsmedarbejder, socialøkonomi, huset venture aarhus

FLEKSJOB: ELSKER DU KOLD KANVAS? SÅ ER DU MÅSKE VORES NYE SÆLGER I HUSET VENTURE AARHUS

Har du et hjerte, der banker for salg, og kan du holde modet oppe selv efter flere afslag over telefonen? Så læs videre. Ansøgningsfristen er onsdag d. 25. september.

Hvem er vi?

Huset Venture er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder med ca. 140 medarbejdere på landsplan – hvoraf mere end 95 % er ansat i fleksjob.

Du vil blive en del af Huset Venture Aarhus og afdelingen IT-Genbrug, der modtager virksomheders brugte IT-udstyr, hvor vi sletter alt data efter Datatilsynets forskrifter og sørger for optimal genanvendelse af udstyret til gavn for miljøet.

I Huset Venture IT-Genbrug vil vi gerne sparke døren ind til endnu flere virksomhedskunder, og der har vi brug for dig!

Hvem er du?

  • Du er sælger helt ind i knoglerne og elsker kold kanvas.
  • Du har salgserfaring og optræder altid professionelt.
  • Du formår at skabe tillid gennem telefonen.
  • Du ser et nej som en udfordring og motivation til at fortsætte.
  • Du har god datadisciplin.

Jobdetaljer:

  • Det er et krav, at du er visiteret til fleksjob.
  • Vi forestiller os en effektiv arbejdstid på ca. 10-15 effektive timer.
  • Du bliver en del af et mindre team på tre personer.
  • Din arbejdsplads bliver på Skanderborgvej 277, Viby J.
  • Vi har overenskomst med HK Privat.

Er du klar til at tage telefonen i hånden og gøre en forskel? Så send en motiveret ansøgning via dette link: https://husetventure.dk/fleksjob-elsker-du-kold-kanvas-saa-er-du-maaske-vores-nye-saelger-i-huset-venture-aarhus/

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt regionschef Christina Mondrup på tlf. 20 21 05 81 eller e-mail: christinam@husetventure.dk

Ansøgningsfristen er onsdag den 25/9 2024

Du kan læse mere om Huset Venture Aarhus og forretningsområdet IT-genbrug på:
https://husetventure.dk/aarhus/it-genbrug/