GLÆDELIG JUL FRA HUSET VENTURE
De bedste julehilsener fra Huset Venture. Vi er særligt glade nu efter et år, hvor et specielt begreb er kommet i fokus …
Julefreden sænker sig nu. Vi ønsker alle en dejlig høtid.
I Huset Venture kan vi som socialøkonomisk non-profit-virksomhed glæde os over et år, hvor begrebet “social bæredygtighed” i højere og højere grad bliver kendt. Mange virksomheder er i 2024 blevet endnu mere opmærksom på begrebet og dette skyldes de krav om social afrapportering , der er kommet via ESG-reglerne.
I mange af de samarbejdsrelationer og kundeforhold, vi har haft og indgået i 2024 er den sociale bæredygtighed blevet et vigtigere parameter, og den tendens vil sandsynligvis stige de kommende år.
Samtidig er mange virksomheder og kunder interesserede i den miljømæssige bæredygtighed, som også er et fokuspunkt i Huset Venture.
Vi sender alle kunder og samarbejdspartnere den varmeste julehilsen og glæder os til 2025. Vi håber, at alles juleferie bliver fyldt med lys, glæde og familiehygge – og at der bliver tid til at nyde et velfortjent pusterum, før vi igen kaster os ud i et nyt år med endnu flere muligheder for samarbejde
Rigtig glædelig jul!
I vores fire afdelinger er sidste fysiske åbningsdag inden jul:
Aarhus: Fredag d. 20. dec.
Ringkøbing: Mandag d. 23. dec..
Storkøbenhavn: Torsdag d. 19. dec.
Kolding: Fredag d. 20. dec.