HUSET VENTURE BAG UDSMYKNING AF LANDBRUGSSKOLE | Huset Venture Aarhus

AARHUS

 

HUSET VENTURE BAG UDSMYKNING AF LANDBRUGSSKOLE

Ved hjælp af specialdesignet fotokunst er naturen rykket ind på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Kalø Økologisk Landbrugsskole er ikke som de andre. Her er økologien og bæredygtigheden på flere planer i fokus. Og da ledelsen på skolen fornylig ville have skolen udsmykket, så faldt valget på en socialt bæredygtig leverandør, nemlig socialøkonomiske Huset Venture.

Huset Ventures designgruppe  “ion-gruppen” – med kunstnerisk designer Nienke Johansen i spidsen – har masser af erfaring med udsmykning af lokaler af enhver art. Johansen har med stor succes udsmykket alt fra sygehuse og børneinstitutioner til skoler og store private erhvervsvirksomheder. Nienke Johansen står blandt andet bag udsmykning af mødelokaler i BLUE WATER SHIPPING i Esbjerg.

Ion-gruppen arbejder med fotocollager, der typisk indeholder elementer fra mange forskellige fotoshootings. Opgaven på Kalø lød på at få naturomgivelserne og ikke mindst skolens aktiviteter indenfor på skolen.

– Det har været en utrolig spændende opgave at løse. Og jeg er meget, meget tilfreds med resultatet. Skolen ligger jo i en unik natur og har ganske særlige aktiviteter med fritgående landbrugsdyr. Alt dette har jeg ladet mig inspirere af, og de besøgende får forhåbentligt en særlig oplevelse – nu også indenfor, siger Nienke Johansen.

Den samlede udsmykning spænder fra transparent vindueskunst, store og mindre fotocollager til et whiteboard, hvor høns får lov at skrabe på ydersiderne til inspiration for brugeren.

Se udsmykningen af Kalø Økologisk Landbrugsskole her. Se meget mere om ion-gruppen her. Ønsker du/I kontakt til ion-gruppen, så ring til 8628 3555 – og spørg efter salgschef, Lars Holstein.

SOCIALØKONOMI I BEVÆGELSE

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture
Skanderborgvej 277
DK- 8260 Viby J
Danmark

Telefon: 8628 3555
Fax: 8628 3563

Email: aarhus@husetventure.dk
CVR: 24 99 23 30

 

KONTAKT





Bliv opdateret med nyheder og gode tilbud

© Huset Venture Aarhus, 2019. All Rights Reserved

På websitet bruger vi cookies, som er en lille tekstfil, der lagres på din computer eller tilsvarende for at kunne genkende den. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Læs GDPR og cookie politik