HUSET VENTURE LEVERER BÆREDYGTIGE JULEGAVER | Huset Venture Aarhus

AARHUS

 

HUSET VENTURE LEVERER BÆREDYGTIGE JULEGAVER

Huset Venture Aarhus har netop færdiggjort produktionen af en stor julegaveordre til EagleBurgmann Danmark.

EagleBurgmann Danmark er et firma, der har specialiseret sig i industriel tætningsteknologi og relaterede servicer. Ordren lyder på 350 små, rødforede julesække fyldt til randen med chokolade, og det bliver EagleBurgmann Danmarks kunder, der får glæde af  gaverne.

Huset Venture Storkøbenhavns systue har kreeret de mange julesække, og i Aarhus-afdelingen er der skaffet 178 kilo chokolade, så sækkene har kunnet fyldes behørigt.

Marianne Kristensen, teamleder i EagleBurgmann Danmark, udtrykker begejstring over samarbejdet med Huset Venture:

”Vi har været meget tilfredse. Gaven er rigtig god, og leveringstiden har bare fungeret perfekt. Jeg har faktisk anbefalet Huset Venture rundt til flere afdelinger her i organisationen.”

Marianne Kristensen regner da også med, at samarbejdet fortsætter fremover – og måske endda udbygges yderligere. Ikke mindst ser hun positivt på Huset Ventures status som socialøkonomisk virksomhed:

”Det er meget tiltalende, at de ansatte primært er folk i fleks- og skånejob. At man får brugt deres kompetencer på arbejdsmarkedet, synes jeg rigtig godt om.”

SOCIALØKONOMI I BEVÆGELSE

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture
Skanderborgvej 277
DK- 8260 Viby J
Danmark

Telefon: 8628 3555
Fax: 8628 3563

Email: aarhus@husetventure.dk
CVR: 24 99 23 30

 

KONTAKT





Bliv opdateret med nyheder og gode tilbud

© Huset Venture Aarhus, 2019. All Rights Reserved

På websitet bruger vi cookies, som er en lille tekstfil, der lagres på din computer eller tilsvarende for at kunne genkende den. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Læs GDPR og cookie politik