DATASLETNING & SIKKERHED

Sikker og certificeret datasletning, der overholder GDPR-reglerne.

Vi forstår, at det er en tillidssag at overdrage sit brugte IT-udstyr til andre. Især når der er tale om udstyr og enheder, hvor der kan være lagret person- og forretningsfølsomt data. En almindelig sletning/formatering er nemlig ikke nok til at forhindre en mulig genskabelse af data.

Derfor benytter Huset Venture IT-Genbrug sig af det ISO-certificerede sletteværktøj fra Blancco, der er førende på verdensplan inden for datasletning. Blancco lever både op til gældende EU-standarder og Datatilsynets anbefalinger for sikker sletning (jf. NIST SP 800-88 Rev. 1). Ved datasletning får du en detaljeret rapport med certifikat som en garanti for, at alt data er fuldstændig slettet.

Hos os er sikkerheden dog allerede i fokus, inden sletningen sker. Når vi afhenter dit brugte IT-udstyr, transporteres det nemlig direkte til vores tyverisikrede lager, og lagringsenheder opbevares derudover i et aflåst karantæneområde, indtil data bliver slettet.

Du kan derfor trygt lade IT-Genbrug aftage dit brugte IT-udstyr. Vi er din garanti for, at ingen data – og dermed ingen person- eller forretningsmæssige oplysninger – følger dit IT-udstyr videre på dets bæredygtige færd.

Læs anbefalinger fra virksomheder, der har samarbejdet med os.

BLIV KONTAKTET

IT Genbrug

Få en uforpligtende snak
Ring eller skriv til

Tlf: +45 86 28 35 55
Mail: IT-Genbrug@husetventure.dk

 

it-genbrug, datasletning, sikker datasletning

Hvorfor er datasletning afgørende?

Måske er din virksomheds IT-sikkerhed på plads i det daglige, og lovgivning om datasikkerhed overholdes til punkt og prikke som en naturlig konsekvens af den i 2018 vedtagne Europæiske Databeskyttelsesforordning. Men derudover er person- og virksomhedsfølsomt data, herunder fx fortrolige forretnings-dokumenter og kunders bank- og kortoplysninger, kritisk vigtigt at slette, når IT-udstyret på et tidspunkt endeligt forlader virksomhedens varetægt – uanset om det skal videresælges eller helt bortskaffes.

Udføres datasletning ikke tilstrækkelig grundigt og korrekt, risikerer data let at falde i forkerte hænder.

Skrækscenarierne i så fald spænder vidt – lige fra misbrug af bank- og kortoplysninger over virksomhedsspionage til afpresning og identitetstyveri. Og der er ikke tale om blot en teoretisk risiko – selv NASA har oplevet, at fortroligt data er faldet uvedkommende i hænde i forbindelse med bortskaffelse af brugt IT-udstyr.

Fordele ved vores sletteløsning

I Huset Venture IT-Genbrug har vi valgt en softwarebaseret sletteløsning fra Blancco, der er førende på verdensplan indenfor datasletning. Det giver flere fordele sammenlignet med eksempelvis fysisk destruk-tion af harddisk eller andet lagringsmedie. Dels umuliggør fysisk destruktion genbrug og er derfor ikke den miljømæssigt optimale løsning, dels er det svært efterfølgende at dokumentere, at data ikke længere kan tilgås. Og selv en ødelagt harddisk kan sagtens gemme på data, der kan genskabes med den fornødne ekspertviden.

Ved at benytte en softwarebaseret sletteløsning har vi i Huset Venture IT-Genbrug mulighed for at udstede certifikat på, at alt data er slettet efter gældende EU-standarder – uden mulighed for gendannelse. Certifikatet gør dig i stand til at dokumentere over for Datatilsynet, at din virksomhed lever op til gældende sikkerhedskrav på området. Du undgår altså ikke blot, at data potentielt misbruges – du risikerer heller ikke bødestraf fra Datatilsynet.

it genbrug
 
Blancco samarbejds partner

Certificeret datasletning med Blancco

Huset Venture IT-Genbrug bruger Blanccos datasletningssoftware. Blancco er den sletteløsning, der har modtaget flest certificeringer, tredjepartsgodkendelser og anbefalinger i branchen. Blandt andet fra:

NATO – North Atlantic Treaty Organisation
DoD –United States Department of Defense
NCSC – National Cyber Security Centre (United Kingdom)
NSM – The Norwegian National Security Authority
RITEA – Refurbished & Recycle Iformation Technology Equipment Association (Japan)
FSTEC – Federal Service for Technical and Export Control (Russia)
BSI – Federal Office for Information Security (Germany)
ADISA – Asset Disposal & Information Security Alliance

Se video om Blancco

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture

Skanderborgvej 277
DK- 8260 Viby J
Danmark

Telefon: +45 86 28 35 55
Fax: 8628 3563

Email: aarhus@husetventure.dk
CVR: 24 99 23 30

 

KONTAKT OS

Contact Us