BANNERBAGS I SPRITNYT DESIGN

Huset Venture Koldings populære BANNERBAGS er tilbage på hvshop.dk, og de står skarpere end nogensinde.

Er du en af de mange hyppigt tilbagevendende kunder i Huset Ventures onlineshop på adressen hvshop.dk, så vil du muligvis i løbet af de forgangne måneder have opdaget, at en ellers fast bestanddel af det righoldige udvalg af spændende og bæredygtige varer har glimret ved sit fravær: Huset Venture Koldings populære BANNERBAGS, der er unikke, elegante bags upcyclet af firmabannere, vi får leveret fra virksomheder i lokalområdet.

Måske er du endda blandt dem, der har spurgt: Kommer BANNERBAGS mon aldrig tilbage i salg? Til alle jer – og alle andre – har vi nu et budskab, der forhåbentlig vil få smil til at brede sig som sommerblomster på en solbeskinnet eng: BANNERBAGS er tilbage! Så praktiske og så visuelt prangende som nogensinde før – i helt nye spændende design i kategorier som ”WEEKEND” og ”SHOPPING”.

–  BANNERBAGS har altid været populære varer i vores HV-Shop. Men vi hviler ikke på laurbærrene, for vi ved, at nytænkning og innovation er vigtigt ikke mindst på designområdet. Derfor er vi nu klar med en helt ny kollektion af BANNERBAGS, som folk forhåbentlig vil tage mindst lige så godt imod som den forrige, siger Karsten Hjort-Enemark, regionschef i Huset Venture Kolding.

Så står du foran en solbeskinnet weekend ved strand, i park eller i skov? Eller måske skal du først shoppe til den store guldmedalje? Så læg vejen forbi hvshop.dk og få dig en unik BANNERBAG eller flere – så er fundamentet lagt for både en indkøbstur og en weekend af ypperste karat 😊