vielgut studio, huset venture kolding, socialøkonomi. bæredygtighed, dobbelt bæredygtig

DANMARKS ENESTE CIRKULÆRE POP-UP-BUTIK ÅBNER IGEN

 

15. juni 2022 åbner vi den sociale butik ”Vielgut Studio”  på Østergade 1B i Kolding.

Så bliver det igen muligt at købe blandt andre Huset Ventures bæredygtige produkter midt på gågaden i Kolding. Vi er nemlig med i butik “Vielgut Studio”, der åbner midt i sommerperioden. Butikken satser på bæredygtighed og udbyder produkter inden for boliginteriør og accessoires – produceret lokalt og socialt ansvarligt.

Lige nu er Huset Venture Kolding, Nordhøj Unik, Overmarksgaarden og Kunstner Justyna Starostka med i ”Vielgut Studio”.

– Vi er så glade for og stolte over, at det er lykkedes at få en så central placering til vores unikke butik – og vi vil gøre alt for, at butikken bliver en gevinst for forbrugerne i Kolding. Vi giver handelslivet en social og bæredygtig dimension med vores produkter – som eksempelvis drikkeglas og dekoglas lavet af vinflasker og tasker lavet af brugte bannere, siger regionschef for Huset Venture Kolding, Karsten Hjort-Enemark.