KOLDING

 

HUSET VENTURE MED I DANMARKS FØRSTE SOCIALØKONOMISKE POP-UP-BUTIK

I samarbejde med blandt andre Designskolen i Kolding åbner vi nu en banebrydende, midlertidig forretning i Kolding.

Med adresse i Jernbanegade 1E i Kolding slår vi dørene op til en ny socialøkonomisk butik med navnet “Vielgut Studio” – det sker fredag d. 30. november kl. 10.30. Butikken vil præsentere socialøkonomiske varer fra Huset Venture, Designskolen samt syv andre socialøkonomiske virksomheder og kommunale værksteder i Kolding.

Fra butikken sælges kunsthåndværk og designprodukter fremstillet i lokale, socialøkonomiske virksomheder – eksempelvis vil der være vaser, lysestager og glas fra Huset Venture, der producerer alle sine produkter af genbrugsmaterialer. Huset Venture sælger i butikken også accessories skabt af genbrugstekstil, og rustikke opslagstavler lavet af genbrugsmetal. Julekunderne får med Vielgut Studio mulighed for at købe kvalitetsprodukter og samtidig have en ’vielgut’ fornemmelse.

Formålet med Vielgut Studio er at skabe arbejde til mennesker, som er ansat i socialøkonomiske virksomheder og eksempelvis har nedsat arbejdsevne. Ved at købe varer fremstillet i socialøkonomiske virksomheder er man som kunde med til at sikre disse socialt, bæredygtige arbejdspladser. Vielgut Studio ligger i forlængelse af Kolding kommunes bestræbelser på at være foregangskommune, når det gælder socialøkonomi. Kommunen har ambition om i langt højere grad at kunne genbruge materielle og menneskelige ressourcer, og dermed sætte handling bag FN’s Verdensmål nr. 8 ’Anstændige jobs og økonomisk vækst’.

– Jeg håber, at Vielgut Studio i praksis vil vise, hvad socialøkonomi er. Men mest af alt håber jeg, at det bliver tydeligt, hvor mange skjulte talenter, der er i socialøkonomiske virksomheder og på kommunale værksteder. Jeg er slet ikke i tvivl om, at varerne kommer til at blive revet ned af hylderne, siger Benny Dall, formand for Socialøkonomi-, Handicap og- Hjælpemiddeludvalget, der har bevilget penge til projektet.

– Det handler om at være modige og give borgerne nye og anderledes muligheder, og samtidig er det et rigtig godt eksempel på, hvordan samarbejde på tværs af sektorer kan være med til at skabe vækst og udvikling i midtbyen, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen.

Afdelingschef i Huset Venture Kolding, Karsten Hjort-Enemark ser Vielgut Studio som en kærkommen mulighed for at sætte spot på nogle af virksomhedens unikke produkter.

– Vi ser selvfølgelig frem til at være en del af Vielgut Studio. Mange taler om genbrug af ressourcer – i Huset Venture Kolding gør vi noget konkret ved det og laver flot design ud af genbrugsmaterialer. Hvem skulle f.eks. tro, at gamle vinflasker fra Koldings restauranter kan få et nyt liv som vaser og lysestager og glas i moderne hjem?, siger Karsten Hjort-Enemark.

Grand Opening d. 30. nov. kl. 10.30-15

Adresse:
Jernbanegade 1E – lige ved Akseltorv.

SOCIALØKONOMI I BEVÆGELSE

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture Kolding
Dieselvej 9
DK- 6000 Kolding
Danmark

Telefon: 8738 2018

Email: kolding@husetventure.dk
CVR-nr.: 31 83 56 66

 

 

Kontaktformular

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

© Huset Venture Kolding, 2019. All Rights Reserved

På websitet bruger vi cookies, som er en lille tekstfil, der lagres på din computer eller tilsvarende for at kunne genkende den. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Læs GDPR og cookie politik