TILLYKKE TIL BOSS-LADIES

Ved uddelingen af Danish Diversity Award var Huset Venture nomineret til en specialpris…

Torsdag d. 9. juni blev Danish Diversity Awards uddelt for første gang nogensinde – det foregik ved et stort, festlig arrangement i  Industriens Hus på Rådhuspladsen med den kendte tv-vært, Sara Bro, som ordstyrer. Her uddelte Dansk Industri og erhvervsnetværket “Good Talks” en række forskellige priser til virksomheder, virksomhedsledere og medarbejdere, der i dagligdagen arbejder for diversitet og mangfoldighed på arbejdsmarkedet.

Huset Venture var nomineret blandt tre banebrydende virksomheder til specialprisen – for 25 års arbejde med at inkludere mennesker med skjult eller synligt handicap på arbejdsmarkedet – hele 90 % af vores 170  medarbejdere på landsplan er ansat i fleksjob pga. reduceret arbejdsevne. Og herudover har vi i vores afdeling i Ballerup – Huset Venture Storkøbenhavn – over 10 forskellige etniciteter ansat.

Vinderen af specialprisen blev ”BOSS-LADIES”, der er et projekt, som arbejder for at få flere kvindelige chefer og andre kvindelige medarbejdere ind i byggebranchen. Vi ønsker BOSS-LADIES mange gange tillykke med den flotte og ærefulde pris ….

Prisen for virksomheder med over 500 medarbejdere gik til LEGO. Og vinderne kan i øvrigt ses her