Styrkelse af afdelingen, der hjælper udfordrede ledige i job …
Huset Venture Kolding byder velkommen til Lena Skov som ny leder af afdelingen Job & Udvikling. Lena har hidtil – i sin funktion som beskæftigelseskonsulent i afdelingen, udvist en stor faglig dygtighed og engagement i arbejdet med at hjælpe borgere med komplekse udfordringer ind på arbejdsmarkedet.
Regionschef Karsten Hjort Enemark siger:
“Lena Skov er den helt rette profil til jobbet som leder af Job & Udvikling. Hun har en stor forståelse for både de enkelte borgeres behov og for afdelingens mål, og hun har gennem sin tid i Huset Venture Kolding vist en god evne til at skabe resultater. Jeg er overbevist om, at hun vil føre afdelingen videre med stor dygtighed og energi.”
Lena Skov glæder sig til den nye udfordring og til at bygge videre på det gode arbejde i afdelingen.
– Jeg er taknemmelig for muligheden og ser frem til at bidrage både til afdelingens udvikling og til det vigtige arbejde med at hjælpe mennesker med forskellige livsudfordringer ind på arbejdsmarkedet,” siger hun.
Som ny leder vil Lena have ansvar for at videreudvikle afdelingens indsatser og sikre, at Huset Venture Kolding fortsat er en vigtig aktør i at skaffe jobs til sårbare ledige.




