10.000 PALLER TIL JULEGAVER LEVERES I OKTOBER

Huset Venture har her i efteråret haft travlt med at producere et ”fundament” for firmajulegaver …

Træ- & Metalværkstedet i Huset Venture Ringkøbing kører på højtryk netop nu – en ordre på hele 10.000 europa-paller i miniatureformat skal nemlig leveres til Sjælland i denne måned.

Det er det Farumbaserede firma Func, der har headhuntet Træ- & Metalværkstedet til med sædvanlig fingerfærdighed og snedkersnilde at fremtrylle de 10.000 små paller, der op mod juletid kommer til at danne fundament for julegaver, landets DSV-vognmænd påtænker at forkæle deres kunder med. Func er nemlig specialister i bl.a. kunde- og personalegaver.

– I Func ønskede man, at det skulle være en virksomhed med værdier som Huset Ventures, der fik den store ordre. Vores konstante fokus på bæredygtighed, og ikke mindst at vi er en socialøkonomisk virksomhed, var afgørende for valget af os, siger regionschef i Huset Venture Ringkøbing Steen Lund.

De første tusindvis af paller er allerede leveret, og flere bliver leveret i den kommende tid.

Skulle du som firma eller privatperson ønske at gøre brug af Træ- & Metalværkstedets evner med rundsav og sømpistol, er vi altid klar til at fremstille både småt og stort for dig. Ikke mindst udfører vi gerne montagearbejde i alskens afskygninger.

Ring til os, kom forbi på adressen på Birkmosevej, eller send en mail. Så holder vi en kort pallepause, mens vi finder ud af, hvad vi skal lave for lige præcis dig …

Se mere på vores hjemmeside her: https://husetventure.dk/ringkobing/trae-og-metalvaerksted/