fleksjob jobkonsulent, fleksjob, jobkonsulent, huset venture ringkøbing

FLEKSJOB: VI SØGER EN JOBKONSULENT

Er du dygtig til at motivere mennesker og understøtte deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet – så bliv vores nye kollega …

  • Vil du være med til at gøre en positiv forskel i andre menneskers liv?
  • Er du frisk på at kontakte virksomheder for at få ledige i job?
  • Er du selv visiteret til fleksjob – og klar på at være en del af en virksomhed, hvor 95 % af dine kolleger også er i fleksjob?

Vi søger i Huset Venture en ny kollega til vores team på 5 dygtige medarbejdere i vores afdeling ”Job & Udvikling”. I Job & Udvikling arbejder vi beskæftigelsesrettet, dvs. gøre ledige klar til arbejdsmarkedet og derefter gerne i job. Afdelingens opgaver udføres i tæt samarbejde med virksomheder, kommuner og borgere. Vi vægter derfor højt, at du har flair for det opsøgende virksomhedsarbejde, og at du er dygtig til at motivere mennesker og understøtte deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Du er omstillingsparat, da opgaverne også vil afhænge af, hvilke ydelser, vi aktuelt skal levere.

Eksempler på arbejdsopgaver

  • Skabelse af motivation hos ledige – typisk med udfordringer ud over ledighed.
  • Etablering af praktikforløb i Huset Venture og på eksterne arbejdspladser.
  • Dannelse af stærkt virksomhedsnetværk.
  • Skabe synlighed af muligheder med borgeren, også hvis brancheskift er nødvendigt.
  • Have socialfaglig konsulentrolle for personer i arbejdsprøvning.
  • Afdækning af borgeres arbejdsevne og skriftlig udarbejdelse af dokumentation.
  • Være kontaktperson til kommunens sagsbehandler i jobcenteret.
  • Afvikling af holdforløb i samarbejde med dine kollegaer, evt. mentorforløb og individuelle coachforløb.
  • Vidensdeling og erfaringsudveksling med et team af fagligt dygtige jobkonsulenter.

Du vil få en grundig oplæring inden, du bliver kastet ud i opgaverne.

Kvalifikationer og personlige kompetencer
Vores forventninger til en kommende kollega:

  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du skal have erfaring med virksomhedskontakt, have et medmenneskeligt syn på livet og gerne være et naturligt “salgstalent”.
  • Du har omfattende kendskab til det lokale arbejdsmarked og gerne erfaring med dialog med virksomhederne om muligheder og behov.
  • Du kan opbygge dit eget netværk af virksomheder, hvor du i et frugtbart samarbejde kan skabe jobåbninger og dermed understøtte vores borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Du har evt. en baggrund som mentor, coach eller jobkonsulent
  • Du har IT-erfaring og gerne erfaring med registrering, afrapportering og opfølgning.
  • Du kan arbejde målrettet med deadlines.
  • Du har erfaring med og lyst til at coache og rådgive mennesker, som er på kanten af arbejdsmarkedet
  • Du trives med et tæt samarbejde med kollegaer i en åben dialog og frit sprog.

Derudover forventer vi, at du er robust, udadvendt, serviceminded og ansvarsfuld, og at du har en fleksibel arbejdsindstilling. Du arbejder selvstændigt og som del af et team, har empati og situationsfornemmelse. Desuden er du velformuleret i skrift og tale, og så har du nemt til smil. Vi forestiller os, at du har en effektiv arbejdstid på 14-20 timer pr. uge. Vi modtager kun ansøgninger fra fleksjob visiterede kandidater.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i en dynamisk og innovativ virksomhed, som ved din hjælp fortsat kan udvikle sig. Vi vægter god trivsel i hverdagen. Det betyder, at medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde og de betingelser, arbejdet foregår under. Hertil kommer social og faglig støtte fra leder og kollegaer, mening i arbejdet, anerkendelse samt tydelige og passende krav.

Vi har stor erfaring med at ansætte medarbejdere, som er visiteret til fleksjob, og vi har overenskomst med HK Privat.

Med en ansættelse i Huset Venture Ringkøbing vil du blive en del af en unik virksomhed. Hele ideen bag Huset Venture er at skabe arbejdspladser til mennesker på nedsat tid, men stadig indeholder masser af gåpåmod, virkelyst og faglige kompetencer.

Du kan læse meget mere om vores spændende koncept her: https://husetventure.dk/videncenter/huset-venture-konceptet/

Arbejdssted: Huset Venture Ringkøbing.

Der er ingen ansøgningsfrist, og vi behandler ansøgningerne løbende, så vi modtager meget gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Søg stillingen via følgende link: https://husetventure.dk/ringkoebing-soeger-jobkonsulent/

Eventuel henvendelse om stillingen kan besvares af afdelingschef i Huset Venture Ringkøbing Steen Lund på 40376073 eller mail: steenl@husetventure.dk  – eller af teamleder Sanne Kristiansen på 40256407 eller mail: sannek@husetventure.dk

Du kan læse mere om Huset Venture Ringkøbing på vores hjemmeside https://husetventure.dk/ringkobing/