HUSET VENTURE SERVERER HVILEN PÅ VANDRETUREN
Vores træværksted laver bænke til klitterne i Klegod …
”Når jeg bli’r gammel, så vil jeg sidde på en bænk, der står plantet i klitter ved Klegod”
Det er muligvis ikke helt sådan, Peter A.G. synger – men fremover kunne han sagtens gøre det, hvis han befandt sig nær Ringkøbing i klitterne ved Klegod. Her har vores træværksted netop opstillet den første af mindst fem bænke, der forhåbentlig vil føles som sendt fra himlen, når benene skal hviles lidt på en strabadserende vandretur ved det evigt stormomsuste Vesterhav.
– Vi har på vores træværksted i forvejen et rigtig godt samarbejde med Søndre Klegod Grundejerforening, som vi gennem flere år har lavet bl.a. affaldsskjulere for. Så da de spurgte, om vi ikke også ville lave bænke for dem, var vi selvfølgelig klar på opgaven, siger Steen Lund, regionschef i Huset Venture Vestjylland.
At der er tale om solidt håndværk er en selvfølge. Men der er i den grad også tale om møbler, der har benene plantet solidt i sandet: Bænkene er fremstillet af massive douglasbjælker og mønstrer hver en kampvægt på intet mindre end 250 kilo!
Så skulle du få brug for et velfortjent hvil på den næste tur i klitterne ved Klegod, kan du nu sidde sikkert forankret på kvalitetshåndværk fra Huset Venture. Bænkene rykker sig i hvert fald ikke en millimeter, om så barometeret står på storm og himmel og hav står i et …