SKAL DIN KOMMUNE HA’ ET HUSET VENTURE?

Det spørgsmål er Huset Venture klar til at stille kommunerne, når Beskæftigelsestræf 2016 slår dørene op d. 1. marts på Hotel Comwell i Kolding.

Beskæftigelsestræf samler hvert år hundredevis af ledere og nøglepersoner på beskæftigelsesområdet fra kommuner, ministerier, styrelser, regioner, organisationer og private aktører. Huset Venture er med igen i år i kraft af vores mangeårige erfaringer med at beskæftige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Det er disse gode erfaringer, som Huset Venture gerne vil give videre til kommunerne. Huset Venture-konceptet har nemlig vist sig at være en succesfuld opskrift på at løse en af de helt store udfordringer i kommunerne lige nu: at bringe udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Huset Venture står derfor klar på stand 4, hvor vi ser frem til at gå i dialog med kommunale ledere og nøglepersoner om de muligheder og fordele, det giver en kommune at få en registreret socialøkonomisk virksomhed som Huset Venture.

Læs mere i Huset Ventures brochure: ”Vil I fremme beskæftigelsen for udsatte ledige i kommunen”.