RINGKØBING

 

STÆRK OG VISIONÆR LEDER TIL HUSET VENTURE RINGKØBING SØGES

Ansøgningsfrist 3. marts.

Er du erfaren i at drive forretning? Har du interesse for forskelligartede forretningsområder? Er du interesseret i socialøkonomi? Og kan du se dig selv som leder af en kommerciel virksomhed som Huset Venture Ringkøbing, der har en særlig social og bæredygtig forretningsmodel?

Huset Venture Ringkøbing mangler en erfaren og kompetent leder, som vil stå i spidsen for virksomheden. Huset Venture Ringkøbing består af flere afdelinger – nemlig et professionelt træ- og metalværksted med montageafdeling, en butik med produktion og salg af bæredygtig brugskunst, en multimedieafdeling med webproduktion og droneservice og herudover en kursus- og afklaringsafdeling, der arbejder med afklaring af udsatte ledige.

Vi har 32 ansatte – alle er ansat i fleksjob, da hele ideen bag Huset Venture er at skabe arbejdspladser til mennesker, der pga. enten ulykke, handicap eller sygdom ikke kan arbejde på fuld kraft, men stadig indeholder masser af gåpåmod, virkelyst, faglige kompetencer og arbejdsevne.

Huset Venture Ringkøbing er en del af den landsdækkende, socialøkonomiske virksomhed Huset Venture, som du kan læse mere om her https://husetventure.dk/videncenter/huset-venture-konceptet/. Socialøkonomi handler for os om at drive en forretning, der løber rundt, så vi kan skabe arbejdspladser og effektive jobtræningsforløb.

Dine opgaver

Som chef for Huset Venture Ringkøbing skal du drive og udvikle virksomheden efter Huset Ventures velafprøvede koncept. Du skal varetage samarbejdet med leverandører, kunder og samarbejdspartnere – herunder Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ansvar for husets økonomi, afrapportering, drift og udvikling. Du vil få personaleansvar for alle ansatte, og du vil referere direkte til Huset Ventures administrerende direktør og vil i øvrigt indgå i et fast samarbejde med Huset Ventures stabsafdelinger i Huset Venture Aarhus.

Læs om de krævede faglige og personlige kompetencer i stillingsopslaget lige her.

Du kan også kontakte direktør Inge Bak for at høre mere om stillingen på mobil 6155 5502 eller på e-mail ingeb@husetventure.dk.

https://www.ofir.dk/resultat/annonce.aspx?jobId=329952988

SOCIALØKONOMI I BEVÆGELSE

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture
Birkmosevej 20
DK- 6950 Ringkøbing
Danmark

Telefon: 8628 3520

Email: ringkobing@husetventure.dk
CVR: 24 99 23 30
P-nummer: 10 17 46 24 11

 

 

Kontaktformular

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

© Huset Venture Ringkøbing, 2019. All Rights Reserved

På websitet bruger vi cookies, som er en lille tekstfil, der lagres på din computer eller tilsvarende for at kunne genkende den. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, og de kan ikke indeholde virus. Læs GDPR og cookie politik