huset venture ringkøbing, tv vestjylland, steen lund

TV VESTJYLLAND KOM FORBI

Huset Venture Ringkøbing er en virksomhed i evig udvikling – og det ville TV Vestjylland gerne høre mere om.

I Huset Venture arbejder vi konstant på som virksomhed at stå endnu skarpere, så vi også i årene fremover kan opretholde vores status som en markant spiller på ikke blot det socialøkonomiske område, men også indenfor bæredygtig virksomhedsdrift generelt. Det gælder i Huset Venture generelt – og selvfølgelig også i Huset Venture Ringkøbing, hvor vi i de forgangne måneder har bevist, at ”omstillingsparathed” for os ikke bare er et modeord.

Den lave arbejdsløshed i Ringkøbing-Skjern Kommune har nemlig gjort det oplagt for Huset Venture Ringkøbing at omstrukturere, så vi nu i endnu højere grad fokuserer på ikke mindst vores produktion. Det og meget andet kom TV Vestjylland forbi for at snakke om med Steen Lund, regionschef i Huset Venture Ringkøbing:

– Vi har droslet ned for enkelte områder af virksomheden, fordi der ikke er så mange ledige borgere, hvilket meget er det, vi arbejder med: at forsøge at få ledige borgere ud i job. Men i og med at der er så lav arbejdsløshed, er der allerede rigtig mange i job – hvilket både jobcentret og vi har hjulpet rigtig meget med til, siger Steen Lund.

– Det, vi arbejder på lige nu, er at udvikle på vores produktionsområder. Det kan være egenproduktion til slutkunder, men også arbejde til andre kunder i form af montage- og pakkearbejde. Det vil vi gerne mande op på – og det har vi gjort med ret god succes, sådan at vi får flere faste kunder, der vender tilbage igen og igen. Det er vi glade for og stolte over, siger Steen Lund.

Se hele indslaget fra TV Vestjylland her: https://www.youtube.com/watch?v=QeNbQ0K2cNk