FOKUS PÅ HUSET VENTURES DOBBELTE BÆREDYGTIGHED

Der er både social og miljømæssig bæredygtighed i Huset Ventures udgave af socialøkonomi.

“Bæredygtighed findes både i mennesker og i materiale. Selvom man har en skavank eller udfordring, skal man ikke kasseres. Så skal man bruges igen, så de ressourcer, der er tilbage, bliver genanvendt”, fortæller leder af Huset Venture Storkøbenhavn, Lone Gregaard.

Det er Ballerup Bibliotek, der i april og maj sætter fokus på bæredygtighed ved at give taletid til eksempelvis bæredygtige virksomheder – blandt andet den socialøkonomiske virksomhed, Huset Venture i Ballerup.

Huset Venture har både fokus på den sociale og den miljømæssige ansvarlighed. Den sociale bæredygtighed handler om at tage et markant socialt ansvar ved at over 90 % af de ansatte er i fleksjob – altså mennesker, der ikke kan arbejde på fuld tid pga. enten handicap, ulykke eller sygdom.

Den miljømæssige bæredygtighed handler blandt andet om genbrug af materialemæssige ressourcer.

Læs hele artiklen om os her.