GODT NYTÅR FRA HUSET VENTURE
Igen i år vil Huset Venture gøre en forskel for miljøet og for mennesker …
Vi ønsker alle venner af huset et godt og lykkebringende nyt år. Vi glæder os til at tage hul på et år, der ellers mange steder betegnes som et krise-år, hvor både krig, inflation og de store miljømæssige udfordringer vil være i fokus i verden og dermed i Danmark.
Her i Huset Venture forsøger vi at fokusere på de ting, vi kan gøre noget ved, og det er faktisk en del. Miljømæssigt er vi som virksomhed med helt fremme – eksempelvis med:
- lokal produktion af vores unikke glasprodukter lavet af vinflasker
- økologiske gavekasser fra “Gaver der Gavner”
- træprodukter som fuglehuse og insekthoteller lavet af genbrugstræ
- brugte kvalitetscomputere fra erhvervslivet – rensede for data og opdaterede.
Du kan se alle disse produkter og mange flere i vores dobbelt bæredygtige webshop her.
Når vi kalder vores webshop dobbelt bæredygtig, skyldes det, at vi ikke bare tager et stort miljømæssigt ansvar ved at genbruge materialer, men at vi også tager et stort socialt ansvar. I Huset Venture er over 90 % af vores ansatte mennesker, der er fagligt dygtige, men som på grund af helbredsmæssige udfordringer har brug for et fleksjob – typisk et arbejde på mindre end de normale 37 timer.
Herudover har vi løbende mange mennesker i forskellige job- og udviklingsforløb hos os. Det er mennesker, som har brug for en ekstra indsats for at komme ind på arbejdsmarkedet, og det er noget, som vi i Huset Venture har rigtig stor erfaring og succes med samt ekspertise i.
Så alt i alt gør vi verden en lille smule bedre – og det vil vi fortsætte med at gøre i 2023.
Igen godt nytår til alle!