HUSET VENTURE HJÆLPER FLYGTNINGE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET | Huset Venture Storkøbenhavn

STORKØBENHAVN

 

HUSET VENTURE HJÆLPER FLYGTNINGE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET

Huset Venture og Ringkøbing-Skjern Kommune står bag nyt kursus, der skal hjælpe flygtninge og familiesammenførte i arbejde.

For nye flygtninge og familiesammenførte kan det være en stor udfordring at blive en integreret del af Danmark.

Derfor er Huset Venture og Ringkøbing-Skjern Kommune gået sammen om et nyt og anderledes kursusforløb. Det nye kursus løber over 20 uger, og de første deltagere er allerede i gang. De pt. godt 35 flygtninge og familiesammenførte går på sprogskole tre dage om ugen, men de sidste to dage tager Huset Venture i Ringkøbing over.

I løbet af kursusforløbet kommer deltagerne igennem en bred vifte af aktiviteter, der spænder fra kompetenceafklaring til økonomisk rådgivning og fra it-undervisning til fælles madlavning. Samtidig får deltagerne mulighed for at snuse til dansk arbejdskultur i form af forskellige værkstedslinjer, hvor man for eksempel kan producere kunsthåndværk, lave pakkeri-arbejde eller reparere cykler.

Kursusforløbet skal gerne munde ud i en praktikplads, og det store mål er naturligvis et efterfølgende job. Direktør for Huset Venture, Lars Raun, er optimistisk:

– Vi har store forventninger til kurset, for selv om det er en ny målgruppe for os, så ligger det i selve vores DNA at skabe job til mennesker på kanten arbejdsmarkedet. Huset Venture har allerede en velafprøvet model, der kombinerer kurser og afklaring med konkret arbejdsprøvning og praktik – i en ramme, der kan rumme mennesker med særlige udfordringer.

Du kan høre mere om kursusforløbet for flygtninge og familiesammenførte ved at kontakte Huset Venture Ringkøbing.

Flygtninge og familiesammenførte på kursus i Huset Venture Ringkøbing

Flygtninge og familiesammenførte på kursus i Huset Venture Ringkøbing

SOCIALØKONOMI I BEVÆGELSE

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture
Telegrafvej 4, opgang 2
DK- 2750 Ballerup
Danmark

Telefon: 87 38 20 70

Email: storkobenhavn@husetventure.dk
CVR-nr.: 31 83 56 66

 

 

Kontaktformular

Dit navn (skal udfyldes)

Dit telefonnummer (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne (skal udfyldes)

Din besked (skal udfyldes)

© Huset Venture Storkøbenhavn, 2020. All Rights Reserved