STORKØBENHAVN

 

HUSET VENTURE INDSTILLET TIL FÆLLESSKABSPRISEN

37 ansatte, 90 % i fleksjob, 10 nationaliteter og 40 diagnoser i vores afdeling i Ballerup har sikret en nominering til Fælleskabsprisen.

Når man læser hjemmesiden for den ærefulde pris, Fællesskabsprisen, er der ingen tvivl om, at Huset Venture ER en ganske særlig virksomhed. Her kan man nemlig lige nu læse en artikel om Huset Ventures unikke virksomhedskoncept, hvor vi i vores fire huse formår at have hele 90 % i fleksjob af cirka 200 ansatte og derfor gør en markant forskel på det rummelige arbejdsmarked.

– Hos os tror vi på, at uanset om du har 20%, 30% eller 80% arbejdsevne, så skal der være plads til dig på arbejdsmarkedet. Vi vil altid se på, hvilke ressourcer et menneske kommer med frem for at se på begrænsningerne, fortæller afdelingschef for Huset Venture i Ballerup, Lone Gregaard.

Fællesskabsprisen arbejder for at finde og anerkende de mennesker og projekter, der bidrager til at styrke fællesskabet i Danmark. I år sætter Fællesskabsprisen særlig fokus på fire højaktuelle emner: Fællesskabet i relation til ensomhed. Fællesskabet i relation til social ulighed. Fællesskabets betydning for læring og dannelse. Og endelig er der i år fokus arbejdsfællesskaber.

– Huset Venture gør en stor forskel på alle de fire fokusområder – især i forhold til arbejdsfælleskaber, hvor vi jo dagligt ser, hvor meget det at have et arbejde fylder for det enkelte menneske. Hvordan et arbejde forhindrer social udstødelse og ensomhed og giver os mennesker en identitet. Ar have muligheden for at have et arbejde og dermed et fællesskab med andre betyder mere, end man overhovedet kan forestille sig, siger Lone Gregaard.

Artiklen på Fælleskabsprisens hjemmeside peger også på de mange forskellige handicaps, sygdomsdiagnoser og i øvrigt også nationaliteter, der er i huset i Ballerup. Huset Venture her består af et professionelt skrædderi og en kursusafdeling, mens der er andre erhverv i husene i Aarhus, Ringkøbing og Nørresundby. Fællesskabsprisen uddeles d. 22. juni.

– Vi er i Huset Venture meget stolte af nomineringen og glæder os løbende over, at flere og flere stemmer på os, slutter Lone Gregaard.

Læs hele artiklen her og stem på os ved at trykke på det sorte hjerte på denne side.

 

SOCIALØKONOMI I BEVÆGELSE

SKAL VI TA’ EN SNAK ?

Huset Venture
Telegrafvej 4, opgang 2
DK- 2750 Ballerup
Danmark

Telefon: 4213 3090

Email: kontakt@husetventure.dk
CVR-nr.: 31 83 56 66

 

 

Kontaktformular

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

© Huset Venture Storkøbenhavn, 2017. All Rights Reserved