HUSET VENTURE NOMINERET TIL EFTERTRAGTET CSR-PRIS

Her tager vi et socialt ansvar – og nu har vi også et diplom på det.

 

Hvert år uddeler Furesø kommune en CSR-pris til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar.

I torsdags fik vi besøg af Hasan Yilmaz, formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Furesø Kommune, hvor vi fik overrakt både diplom og det eftertragtede klistermærke, som bevis på nomineringen.

Vi er utrolig stolte af at være nomineret til denne pris og glade for den anerkendelse der følger med.

Furesø Kommune har skrevet dette om Huset Venture:

”Huset Venture er en socialøkonomisk virksomhed, der altid er åbne og positive i forhold til at tage imod ledige fra Jobcenter Furesø.

Det er en virksomhed, der tager imod borgere, som har behov for jobafklaring eller som er ledige. Virksomheden møder dem der hvor borgeren er, ligesom de formår at tilpasse arbejdsopgaverne til den enkelte. Det er i høj grad en virksomhed, der tager et stort socialt ansvar, og derfor er de normineret til prisen for socialt ansvar i 2020.”

Tak til Furesø kommune for det gode samarbejde, for anerkendelsen og for at de er med til at synliggøre virksomheder, der tager et socialt ansvar.