HUSET VENTURE SYR TIL NOVO NORDISK
Fra arbejdstøj til totebags – vores systue sætter handling bag de cirkulære tanker…
Hvad sker der mon med dit aflagte arbejdstøj, når du ikke længere skal bruge det? For selvom tøjet ikke længere skal tjene dig, er det langtfra givet, at de evige tekstilmarker venter lige om hjørnet.
Hvem ved, måske har lige præcis din kedeldragt lagt stof til de elegante totebags, vi i Huset Venture Storkøbenhavns systue netop har afskibet med destination Novo Nordisk …
Det var ”Omklædt”, et Frederiksbergbaseret designværksted for genanvendelse af tøj og tekstil, der henvendte sig til Huset Venture og spurgte, om ikke vi havde lyst til at fremstille et trecifret antal totebags, som Omklædt havde designet for Novo Nordisk. De mange totebags skulle sys af aflagt arbejdstøj – og da konceptet cirkulær økonomi og genanvendelse af tekstiler taler lige ind i sjælen af Huset Venture, var vi selvfølgelig klar på opgaven. Som heldigvis blev løst til stor tilfredshed:
– Jeg valgte at samarbejde med Huset Venture, fordi det er vigtigt for mig og Novo Nordisk at samarbejde med en virksomhed, der tager et ansvar. Jeg er blevet mødt af en stor professionalisme og er meget glad for samarbejdet, siger Karen Andersen, stifter af Omklædt.
Men tro nu endelig ikke, at totebags, Omklædt og Novo Nordisk tager al vores tid. Nok har vi – som altid -dejlig travlt i systuen, men vi er også altid parat til at hjælpe dig og din virksomhed, hvis du fx står med et design, der skal sættes i produktion.
Kig forbi på adressen, eller ring eller skriv. Så finder vi sammen ud af, hvad vi skal lave for lige præcis dig!
https://husetventure.dk/storkobenhavn/socialoekonomisk-dansk-systue/
Tlf.: 87 38 20 70
Mail: sy@husetventure.dk