Kunne du tænke dig at bidrage med frivilligt arbejde og indgå i en produktiv og kreativ virksomhed, hvor du kan bruge dine evner inden for syfaget som skrædder, så har vi brug for dig i vores Skrædderi og Systue. Vi producerer mange forskellige produkter som f.eks. hagesmække, tørklæder, indkøbstasker, hatte og tøj. Vi laver også forandring af beklædning og mange andre opgaver. Flere af produkterne er målrettet mennesker med handicap.
Vi er en socialøkonomisk virksomhed og en arbejdsplads, hvor der er stor rummelighed. Sammen udgør vi en gruppe af mennesker, der har forskellige funktionsnedsættelser og arbejder på forskellige vilkår. Din indsats vil øge muligheden for at få flere mennesker med handicap i arbejde.