Regnskabskursus. regnskabskursus på deltid

NYT KURSUS I REGNSKAB OG BOGFØRING – MED PLADS TIL SKÅNEBEHOV

Huset Venture Storkøbenhavn kan igen tilbyde vores populære 15-ugers regnskabskursus på deltid med opstart d. 4. maj.

Kunne du godt tænke dig at arbejde med regnskab og bogføring? Og har du samtidig behov for et uddannelsestilbud, som foregår på deltid og med plads til skånebehov? Så er Huset Ventures 15-ugers regnskabskursus på deltid måske lige noget for dig:

Målgruppe:
Kurset er for dig, der ønsker den nødvendige, grundlæggende viden til at kunne arbejde med regnskaber, fakturering og bogføring i en mindre eller mellemstor virksomhed. Kurset er særligt velegnet til fleksjobvisiterede eller lignende, da undervisningen foregår på nedsat tid og med plads til skånebehov.

Indhold:
Kurset klæder dig på i teori og praksis til at kunne varetage rollen som regnskabsmedarbejder i en mindre eller mellemstor virksomhed. Du vil blive undervist i grundlæggende erhvervsøkonomi samt bogføring i regnskabsprogrammet e-conomic, hvor du kommer til at arbejde med bl.a. bogføring, afstemning, løn, moms, skat, budget, kasserapport og årsregnskab.

Tidspunkt og sted:
Kurset har opstart d. 4. maj 2021 og slutter d. 27. august 2021. Der holdes ferie i uge 29 og 30. Undervisningen foregår tirsdag, onsdag og fredag kl. 9.00 – 13.00 i Huset Venture på Telegrafvej 4, opgang 2, 1. sal, 2750 Ballerup. Hvis vi i starten af maj ikke kan mødes fysisk pga. covid19-restriktioner, vil undervisningen indledende foregå som fjernundervisning.

Spørgsmål og tilmelding:
For spørgsmål eller tilmelding, kontakt underviser Anne Wilken på tlf. 29117094 eller mail: annew@husetventure.dk