praktik, systue, huset venture storkøbenhavn

PRAKTIK KAN BLIVE VEJEN TIL JOB

I vores afdeling “Job & Udvikling” har vi i Huset Venture flere tilbud, der kan hjælpe ledige med særlige udfordringer ind på arbejdsmarkedet…

Birgitte er i praktik på systuen i Huset Venture Storkøbenhavn – og praktik er bare en af de muligheder, vi bruger for at hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet. Vi tilbyder både arbejdsprøvning, individuelle forløb, praktikperioder eller regnskabsuddannelse, og formålet med et forløb hos os er altid at bringe mennesker, der er ledige, tættere på at få et job.

Birgitte har længe arbejdet som administrativ medarbejder, men har altid drømt om at prøve kræfter med mere kreative fagområder, og det får hun nu muligheden for på systuen

“Det er skønt at få lov til at bruge min kreative side. Det giver mig en følelse af god energi og flow. Jeg håber, at jeg kan kombinere min administrative baggrund med det kreative i mit fremtidige arbejdsliv. Og så glæder jeg mig over de meget rummelige og imødekommende mennesker her i Huset Venture.”, siger Birgitte.

Alle vores forløb foregår under supervision og sparring fra socialfaglige konsulenter i afdelingen “Job & Udvikling”.

“Vores mål er altid at bringe de ledige tættere på at få et job, og vi fokuserer altid på ressourcerne hos det enkelte menneske og ikke på det, som den enkelte ikke kan. Vores målgruppe er mennesker som typisk har andre udfordringer end ledighed – eksempelvis problemer med det helbredsmæssige, siger Marina Hoffmann, Regionschef i Huset Venture Storkøbenhavn.