HUSET VENTURE-KONCEPTET

Huset Venture består af flere Huset Venture-virksomheder rundt omkring i Danmark. Selv om der er forskel på produkter og ydelser mellem de enkelte ‘huse’, drives de alle ud fra samme overordnede koncept – et koncept, der grundlæggende står på to ben. Det ene ben består af forskellige former for erhvervsvirksomhed, og det andet ben består af en kursus- og afklaringsdel.

Arbejde til mennesker med reduceret arbejdsevne

Erhvervsafdelingerne drives på private markedsvilkår, men med et socialt formål; at skabe arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne. Der er tale om ‘not-for-profit’-virksomhed, hvor et eventuelt overskud geninvesteres i virksomheden for at skabe endnu flere arbejdspladser til målgruppen. Eksempler på vores erhvervsafdelinger er bogholderi og regnskab, grafisk design og tryksager, skrædderi, it-reparation og erhvervsproduktion.

Kursus- og afklaringsdelen tilbyder afklaringsforløb, opkvalificering, mentor- og praktikforløb, jobformidling mm. for ledige med varigt nedsat arbejdsevne. Afdelingen samarbejder tæt med både erhvervsvirksomheder og jobcentre/kommuner om at hjælpe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet.

Videncenter

På tværs af erhvervsafdelingerne og kurser og afklarings-delen har Huset Venture et videncenter, der opsamler, udvikler og deler viden om Huset Venture-konceptet.

DET UNIKKE SAMSPIL

Det særlige ved Huset Venture-konceptet opstår i måden de forskellige elementer interagerer med hinanden på – både indadtil og udadtil.

Erhvervsafdelingerne fungerer på den ene side på helt almindelige private markedsvilkår med salg af forskellige ydelser og produkter udadtil. Men indadtil spiller de samtidigt tæt sammen med kursus- og afklaringsenheden, der i et aktivt samarbejde med kommunerne bruger erhvervsafdelingerne til praktikforløb, arbejdsprøvning og opkvalificering af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

I kraft af Huset Ventures sociale formål om at skabe arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne er over 90 % af medarbejderne ansat på særlige vilkår. Det giver i sig selv et særligt rummeligt og motiverende arbejdsmiljø, der understøtter og synliggør mulighederne for de mennesker, der kommer i et afklaringsforløb i Huset Venture.

 

Du kan køre lige til døren, og vi har handicap​venlig parkering

KONTAKT OS

Huset Venture Storkøbenhavn

Telegrafvej 4, opgang 2, 1 sal
2750 Ballerup
Danmark

Telefon: +45 87 38 20 70
E-mail: storkobenhavn@husetventure.dk

CVR-nr.: 31 83 56 66

 

ANSØGNINGER

Vi slår aktuelt ledige stillinger op her på vores hjemmeside. Uopfordrede ansøgninger modtager vi kun via dette link, og kun hvis du er visiteret til fleksjob: https://husetventure.dk/stillingsopslag-uopfordret/

 

https://husetventure.dk/storkobenhavn