VI LEDER DIG TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Er du faret vild i arbejdslivet og har brug for en hjælpende hånd til at komme tilbage på jobsporet? Så har Huset Venture Ringkøbing et godt tilbud til dig. Vi tilbyder ledige borgere tilknyttet Jobcenter Ringkøbing-Skjern et 13-ugers forløb, hvor vi sammen arbejder på at styrke og udvikle dine kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet.

Måske har du brug for at skrive eller finpudse dit CV og din jobansøgning, så de virker ekstra indbydende for en potentiel arbejdsgiver? Det hjælper vi dig med på forløbet. Måske har du brug for at finde ind til kernen af, hvad lige præcis du kan bidrage med på arbejdsmarkedet? Vi hjælper dig, gennem individuelle samtaler, med at blive klogere på dig selv, styrke dine kompetencer og tage ejerskab over dit liv.

Men det bliver ikke kun ved snakken. I løbet af de 13 uger vil du også få mulighed for at udfolde dig i praktisk arbejde i vores produktion og pakkeri, og vi finder en praktikplads til dig i en ekstern virksomhed. Og hele tiden er målet det samme: selvforsørgelse og lønnede timer.

Vi sætter dine behov i højsædet, og du vil derfor, i samarbejde med vores jobkonsulenter og din jobrådgiver, også selv kunne fastlægge din ugentlige fremmødetid – det kan være alt mellem 2 og 31 timer.

Vi ved, at du har noget at tilbyde. Skal vi sammen finde ud af, hvad det er?

 

Job & Udvikling


Få en uforpligtende snak

Ring eller skriv

Susanne Kristiansen

Tlf: 86 28 35 20
Mail: sannek@husetventure.dk

Du kan køre lige til døren, og vi har handicap​venlig parkering

KONTAKT OS

Huset Venture Ringkøbing

Birkmosevej 11
6950 Ringkøbing
Danmark

Telefon: +45 86 28 35 20
E-mail: ringkobing@husetventure.dk

CVR: 24 99 23 30
P-nummer: 10 17 46 24 11

 

ANSØGNINGER

Vi slår aktuelt ledige stillinger op her på vores hjemmeside. Uopfordrede ansøgninger modtager vi kun via dette link, og kun hvis du er visiteret til fleksjob: https://husetventure.dk/stillingsopslag-uopfordret/

 

google map coding