Nyheder

FLEKSJOB: ELSKER DU KOLD KANVAS?

Så er du måske vores nye sælger i Huset Venture Aarhus

Har du et hjerte der banker for salget af en god idé, og kan du holde modet oppe selv efter 20 afslag over telefonen? Så er det muligvis dig, vi er på udkig efter – læs endelig videre…

Hvem er vi?

Huset Venture er Danmarks største registrerede socialøkonomiske virksomhed med ca. 150 medarbejdere på landsplan – hvoraf 95 % er ansat i på fleksjobvilkår. Du vil blive en del af afdelingen IT-Genbrug i Huset Venture Aarhus. Her modtager vi virksomheders brugte IT-udstyr, sletter alt data efter Datatilsynets forskrifter og sørger for optimal genanvendelse af udstyret til gavn for miljøet.

I IT-Genbrug vil vi gerne sparke døren ind til endnu flere virksomhedskunder, og der har vi brug for dig!

Hvem er du?

  • Du er sælger helt ind i knoglerne og elsker kold kanvas. 
  • Du har erfaring med telefonsalg og optræder altid professionelt og efterlader et godt indtryk hos dine kontakter.
  • Du formår at skabe tillid gennem telefonen.
  • Du ser et nej som en motivation til at fortsætte.
  • Du har en god datadisciplin.

Jobdetaljer:

  • Du vil primært arbejde med salg af en god idé over telefonen.
  • Du vil primært arbejde med nye kontakter, men også en mindre del eksisterende kunder/leverandører.
  • Det er et krav, at du er visiteret til fleksjob via kommunen.
  • Vi forestiller os en effektiv ugentlig arbejdstid på alt mellem 15-25 timer.
  • Du bliver en del af et mindre team på tre personer.
  • Din arbejdsplads bliver på Skanderborgvej 277, Viby J.
  • Vi har overenskomst med HK Privat.

Er du klar til at tage telefonen i hånden og gøre en forskel? Så send en motiveret

ansøgning via dette link: FLEKSJOB: Elsker du kold kanvas? Så er du måske vores nye sælger i Huset Venture Aarhus – Husetventure Job

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Kommerciel chef Tine Haugaard på mobil 21412202.

Ansøgningsfristen er søndag den 5. juli 2026, men behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Du kan læse om IT-genbrug på:

Andre læser også

Kontakt

Huset Venture Aarhus

Skanderborgvej 277E, st.th.
8260 Viby J

+45 86 28 35 55
aarhus@husetventure.dk

CVR: 24 99 23 30

Tilbudsmail

Vores tilbudsmail indeholder gode tilbud på bæredygtige varer fra vores webshop HV-Shop.

Vi videregiver selvfølgelig IKKE din mail til andre virksomheder. Du kan til enhver tid framelde dig. Læs mere om vores persondatapolitik her

Copyright © Huset Venture, 2025. All Rights Reserved