HISTORIEN BAG HUSET VENTURE

Huset Venture er resultatet af en ide, der blev fostret af en række ildsjæle på Daghøjskolen for Bevægehandicappede i Aarhus op gennem 1990’erne.

Udviklede unik ide

Eleverne og skolens leder var frustrerede over, at det stort set var umuligt at få job, hvis man havde nedsat arbejdsevne. Sammen udviklede de den unikke ide om at skabe en privat virksomhed for mennesker med handicap, hvor man havde fokus på ressourcerne hos den enkelte frem for begrænsningerne.

Knopskydning

Ideen blev til en realitet i 1999, hvor Huset Venture slog dørene op i Stavtrup ved Aarhus. Virksomheden udviklede sig hurtigt med knopskydning af forskellige erhvervs- og kursusaktiviteter, og hvad der startede som en skæv ide og trods-reaktion, har nu udviklet sig til flere professionelle Huset Venture-virksomheder rundt om i landet, hvor mere end 95% af de ca. 160 medarbejdere på landsplan har en varigt nedsat arbejdsevne. En af disse er Huset Venture Kolding.

HUSET VENTURE


Vil du høre mere om Huset Venture?
Ring til:

Aarhus
Tlf: +45 86 28 35 55

Ringkøbing
Tlf: +45 86 28 35 20

Storkøbenhavn
Tlf: +45 87 38 20 70

Kolding
Tlf: +45 87 38 20 18

HUSET VENTURE KOLDING

Huset Venture Kolding opstod i 2017 i tæt samarbejde med Kolding Kommune. Jorden var allerede gødet i kraft af Kolding Kommunes vision om at være ’Danmarks kraftcenter for socialøkonomi’.

Huset Venture Kolding havde i starten fokus på genbrug og upcycling af tøj fra genbrugsstationer – hvor tøjet blev sat til salg i egen tøjbutik. Senere har konceptet ændret sig, så der nu er fokus på at lave egne designprodukter ud fra forskellige genbrugsmaterialer som eksempelvis glas, metal, træ og stof. Butikken blev derfor også ændret fra tøjbutik til shop & showroom med en bredere palet af forskellige designprodukter.

Samtidig med konceptskiftet tilbyder Huset Venture Kolding i dag også at løse en række opgaver for andre virksomheder inden for pakning, montage og lettere produktion. Huset Venture Kolding tilbyder også job- og udviklingsforløb for ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Du kan køre lige til døren, og vi har handicap​venlig parkering

KONTAKT OS

Huset Venture Kolding

Dieselvej 9
6000 Kolding
Danmark

Telefon: +45 87 38 20 18
E-mail: kolding@husetventure.dk

CVR-nr.: 31 83 56 66

 

ANSØGNINGER

Vi slår aktuelt ledige stillinger op her på vores hjemmeside. Uopfordrede ansøgninger modtager vi kun via dette link, og kun hvis du er visiteret til fleksjob: https://husetventure.dk/stillingsopslag-uopfordret/